Kategorier
Guide

Huskeliste til flytning

Det er en stor ting at skulle flytte. Det gør sig gældende, uanset om du skal flytte for første gang eller for tiende gang.

Der er dog også en del, der skal være styr på, når man skal flytte. Derfor er du også nødt til at gå struktureret til værks, hvis du står over for at skulle flytte.

Føler du, at det er svært for dig at huske det hele, er du så heldig, at du herunder kan finde en liste over en lang række af de ting, som du skal huske.

Hvad skal jeg huske, når jeg skal flytte?

Som der også er givet udtryk for herover, er der en lang række ting, du skal huske, når du skal flytte. Hvis du ikke er helt sikker på, at du har styr på det hele, finder du herunder en række af de vigtige ting, du skal huske.

Skifte folkeregisteradresse

Noget der er meget vigtigt er, at du husker at melde flytning til folkeregisteret. Det skal du gøre senest fem dage efter, at du flytter. Din flytning skal meldes digitalt på hjemmesiden for den kommune, du flytter ti eller på borger.dk. Du skal bruge NemID til dette.

Adresseændring andre steder

Der kan selvfølgelig også være flere andre steder, hvor du skal huske at ændre din adresse. Det kan eksempelvis være hos følgende:

  • Arbejdsgiver
  • Konto- og medlemskort
  • Fritidsaktiviteter
  • Forsyningsselskaber
  • Diverse abonnementer
  • TV- og internetleverandør

Få styr på postkasserne

Når du flytter, skal du selvfølgelig huske at fjerne dit navn fra din gamle postkasse. Men hvad der er lige så vigtigt er, at du sørger for at tilføje dit navn til den nye postkasse. Ellers kan du risikere, at postbuddet ender med at tage din post med sig igen.

Aflæs vand, varme, gas og el

Det er også vigtigt, at du husker at få aflæst både vand, varme, gas og el. Ligeledes skal du også huske at sende disse oplysninger til dit forsyningsselskab, da du ellers kan risikere at skulle betale for mere, end du har brugt. Typisk kan dette dog ordnes på nettet.

Ændringer hos SKAT

Hvis du er blevet skilt eller får længere eller kortere på arbejde, kan der være ting, du er nødt til at ændre hos SKAT. Det kan fx være, at du er nødt til at tage et kig på din befordring. Det kan også være, at der er flere andre ting, som du skal have ændret på din forskudsopgørelse.

Forsikringer

Alt afhængigt af, om du skal flytte ind i en større eller mindre bolig, eller om du skal flytte sammen med flere personer eller for dig selv, er der en chance for, at dine forsikringsforhold vil ændre sig som følge af din flytning.

Hvis du fx skal flytte sammen med flere personer, er der sikkert penge at spare, hvis I samler alle jeres forsikringer et sted. Uanset om du skal flytte selv eller ej, er det vitalt, at du sørger for at få tjekket op på din indboforsikring og bilforsikring, da de er afhængige af, hvor du bor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *